Jeg svømmer langs en flot og varieret klippevæg nær Palau. Her er det en viftekoral som kalder på opmærksomhed.
Som keramiker har jeg gennem mange år arbejdet med højtbrændt lertøj og stræbt efter at skabe gennemarbejdede og teknisk perfekte genstande, brændt i en elektrisk ovn. Som regel med et lille underfundigt tvist med afsæt i den nære natur.
Men i 1999 skete der et afgørende skift i mine kunstneriske processer. En rejse til Oman (den første af mange, skulle det vise sig) fik mig til at åbne øjnene for havets ufattelige formverden.
Samtidig blev jeg også stærkt optaget af havets biologi.
Jeg har siden taget dykkercertifikat og har opsøgt verden under havets overflade og har dykket i både Oman, Maldiverne, Palau, Egypten og Danmark.
En stor koralblok fotograferet på 10 m dybde ved Palau i 2018
Argonauter, konkylier, hajæg, rokkeæg, stikkende søpindsvin, konkave neongrønne sneglehuse og svajende søanemoner, er begyndt at genspejle sig i mine keramiske arbejder, som jo nu bliver mere frie og uperfekte. Naturen er jo netop spændende fordi den er naturlig og ikke er perfekt.
Skaller og organismer er præget af kampen for overlevelse og har sår og revner eller er dækket af aflejrede sedimenter.
En Fungia krukke vokser frem mellem mine hænder. Først drejes en krukke i porcelæn, derefter modelleres lamellerne på og får gradvis liv og struktur.
Jeg er derfor kommet til at dele mig i to; en ny side af mig arbejder med porcelæn som bliver brændt i brændefyrede ovne, hvor soda, aske, røg og flammer har dramatiseret overfladen.
Og jeg har hjulpet det på vej ved at skabe buler og ridser, hvor ting kan aflejres og det perfekte gøres levende.
Brændefyringen og sodaglaseringen fuldender billedet og tilføjer de tilfældigheder som jeg aldrig selv ville kunne...
Drejeprocessen er den mest kendte og spektakulære del af keramikerens arbejde.
Det er her formen dannes og dine erfaringer virkelig bringes i omdrejninger. Beslutninger skal tages på få sekunder og leret kan være mere eller mindre medgørligt.
Men drejeprocessen er normalt relativt intens og hurtigt overstået - det lange seje træk ligger i efterbearbejdningen, i dekorationen og i brændingsprocesserne.
Træbrænding kan være opslidende og dramatisk, men også give resultater som er umulige at opnå på anden vis. Ved ca 1280-1300 grader sprøjtes soda ind i ovnen og fungerer som glasur på de færdige emner.
Gå på opdagelse i mit univers ved at klikke rundt i kataloget og i bloggen eller bliv klogere på min arbejdsmetode i kapitlet Teknik.
Eller endnu bedre: Aflæg et besøg i mit smukke og oplevelsesfyldte galleri, centralt beliggende i Svendborgs gamle Latinerkvarter.
PS: Med ujævne mellemrum udsender jeg et nyhedsbrev med billeder og historier om mit arbejde.
Hvis du har lyst til at høre fra mig, så tilmeld dig her:
