Butikken

Butik og værksted:

Sankt Peder Stræde 7, 5700 Svendborg

Åbent: ons-tor-fre 12-17 og lør 10-14,
lukket man-tirsdag samt søn- og helligdage.
Vi åbner også efter aftale på 51267916.

Mit værksted/bolig ligger i Sankt Peder Stræde 7 i hjertet af Svendborgs gamle Latinerkvarter. Færgerne til mange øer i det sydfynske øhav er kun et stenkast væk, togstationen ligger lige om hjørnet og efter et par minutters gang befinder man sig i Svendborgs levende gågader.
Kommer du i bil, er det nemmest at følge skiltene mod færgerne og så køre fra Havnepladsen ind i Sankt Peder Stræde. Strædet er i øvrigt ensrettet fra Havnepladsen til Gåsetorvet selvom nogle GPS'er påstår det modsatte.
Se kort
Jeg har kundeparkering på pladsen lige ved butikken.
De store stofbaner, som udsmykker væggene, er del af en serie, som jeg fremstiller sammen med min mand, grafisk designer Sten Georg.
Hvis du kontakter mig, kan jeg sende et lille kataIog med billedmuligheder.
Af hensyn til min arbejdsro har jeg valgt kun at have relativt begrænsede åbningstider. 
Hvis du ikke har mulighed for at komme på de "officielle" tider kan du ringe og lave en aftale på tlf 5126 7916.
I sommersæsonen vil jeg normalt følge almindelig butikstid og holde åbent alle hverdage.

I galleriet arrangerer jeg med mellemrum temaudstillinger, hvor jeg præsenterer og afprøver nogle nye ideer.
Det er også her at jeg har mine små oplevelsesskabe, hvor jeg har samlet et lile udvalg af de ting som inspirerer og optager mig.
Det allervigtigste er, at adressen også huser mit værksted, hvor jeg har min drejeskive, mine to elektriske ovne, glasurvaske og dekorationsborde og hvor langt det meste af min produktion finder sted.