Søpindsvinenes noprede ydre har længe interesseret mig, og det er blevet brugt til mange forskelligartede søpindsvineskåle i varierende størrelser.
På et tidspunkt var jeg på øen Chyros i de græske øhav. Her mødte jeg en gammel mand, Marcos, som tog mig med ud at dykke efter søpindsvin. De indfangede søpindsvin blev åbnet, arrangeret på de varme klipper omgivet af citronbåde og hvor smagte det himmelsk. Oplevelsen var dejligt lavpraktisk: dyk, fang, spis. Det inspirerede mig til nogle mere piggede skåle, men også mere åbne, så brugsværdien blev bedre.
Søpindsvinene udvikler sig hele tiden og ændrer form og farver undervejs, ligesom de bliver stadigt mere spidse og spændende at røre ved…
Jeg skaber dem i mange forskellige farver og udformninger.