Argonauter i naturen
Argonauter er en fællesbetegnelse for en gruppe små blæksprutter, som lever i tropiske og subtropiske farvande over det meste af kloden, som regel langt fra kysterne.
Der kendes mindst 4 arter: Argonauta Argo, som er den største, Argonauta Hians, Argonauta Boettgeri og Argonauta Nodosa.
Et væsentligt fælles karaktertræk hos Argonauterne er at to af hunnens 8 arme ender i en stor plade, som den bruger til at danne og vedligeholde en tynd kalkholdig skal som delvist omslutter den, og som fungerer som
beholder for dens æg, mens de udklækkes.
Skallen kaldes ofte for Papir-Nautilus (på grund af ligheden med Nautilusskallen), og det menes at hunnen med mellemrum afstøder skallen for at dens æg kan spredes over et større område, mens de udklækkes.
Men hvor Nautilus’ens skal er en ”rigtig” skal i stil med snegle og muslinger, er Argonauternes skal en specialiseret udviklingsmæssig nyskabelse.
Mange blæksprutter tager bolig i tomme snegle- og konkylieskaller.
Det menes at Argonauterne har udviklet deres specialiserede arme for at kunne reparere sådanne skaller og med tiden har udviklet evnen til selv at danne skaller helt fra grunden.
I 1983 ulejligede to japanere sig med at tælle æggene i en 88 mm lang skal fra en Argonauta Argo, og fandt 48.800 æg og fostre i forskellige udviklingsstadier.
Hannerne er kun 1/10 så store som hunnerne og danner ikke skaller. Den ene af hannens 8 arme er omdannet til et forplantningsorgan, som frigøres fra kroppen og lever som et fremmedlegeme i kroppen på hunnen, mens den befrugter hendes æg.
Argonauterne ses ofte fastgjort oven på gopler, hvor de suger næring fra goplens maveindhold, samtidig med at de lever camoufleret og beskyttet.
