Al tekst og billeder på denne hjemmeside tilhører kennel Halgrimm og må ikke frit kopieres
Kig i arkivet
Vi har igennem årene haft nogle kuld, som vi har fulgt
tæt på vores hjemmeside.
Det vil være unødigt kompliceret at layoute disse sider om, så med linket her bliver du stillet om til Halgrimms gamle hjemmeside og gamle hvalpebilleder.
J-kuldet, født 14. september 2011
De tre fine hvalpe, 1 han og 2 tæver, blev forløst ved kejsersnit midt på eftermiddagen.
Alle tre store og velbyggede og med en fin appetit på livet. De er røde, med sorte masker og godt pigmenteret.
De vejede fra 335-425 gram og har bare konstant taget på. På deres
10. ende levedag havde alle fordoblet deres vægt.
11 dage gamle
På billedet til højre ser man at øregangen stadig er vokset sammen. Forseglingen brydes først på 20.-21. dagen. De er dog ikke helt døve, idet de reagerer på høje lyde og bump.
Neglene er efterhånden blevet så lange, at vi må igang med manicuren - det er rent mikroarbejde.
Táta har taget sig meget fint af sine små, og har ikke været synligt påvirket af sit kejsersnit. Man kan tydeligt mærke at hun er en erfaren mor, som roligt og stabilt passer hvalpenes behov og kan fornemme, når de trænger til at blive renset, nurset og fodret.
Der er betydeligt mere ro i huset, end tilfældet var med det forrige kuld. Vi har nu kun to tæver, efter at Myra døde for et år siden, og Bjalla udgør ikke nogen konkurrent til Táta. De har en meget stilfærdig og indforstået måde at omgås hinanden på. Bjalla er genial til at give afstand og plads til andre. Defor kan de være sammen hele tiden og Táta kan gå frit ind og ud af hvalperummet.
Umiddelbar virker kuldet meget fremme ved at de allerede kan stavre usikket rundt. Fra de var få dage gamle, kunne man tydeligt høre dem snuse, når Táta eller vi nærmede os, og de forsøgte at lokalisere lugtkilden.
Jeg tager dem op enkeltvis hver dag og stimulerer dem ved at bevæge dem blidt fra side til side, hovedet nedad, bagdelen nedad i små bløde bevægelser, med et fast greb om dem, så de ikke bliver bange. Det virker som om, de nyder det. Forskningsresultater tyder på, at hjernen bliver større og mere udviklet hvis man laver sådanne øvelser tidligt i hvalpenes liv. Og vi vil jo gerne have kloge hunde, ikke?
Læg iøvrigt mærke til, hvor tæt vi er på at øjnene åbner sig, her på 11. dagen.
19 dage gamle
Táta fodrer stadig sine små indtil de segner, og de lyder tydeligvis ingen nød.
Jalda er trimlet omkuld, mæt og træt, og helt ublufærdig.
Med tilsynekomsten af et par øjne har hvalpen fået meget mere personlighed. Her er det Jaki, som med stort velbehag lægger sig til hvile på min arm. Jeg mener bestemt at kunne mærke at mit "håndteringsprogram" gør dem betydeligt mere trygge ved at blive taget op. Normalt stresser hvalpe et kort øjeblik, når man tager dem op, men disse hvalpe reagerer nærmest modsat - de bliver tydeligt beroliget.
Eftersom kuldet kun er på tre,er der rigeligt plads til et ekstra "barn", så jeg har introduceret en kanin, som de straks tog til sig ved at undersøge og snuse til den, før de fik øjne. Og nu er den en integreret del af flokken, selvom den er lidt mere passiv end de andre.
Her ligger Táta med alle tre: Jaki, Jóka og Jalda og nyder vores dyner
De seneste dage er der blevet lagt lidt ekstra legetøj ned til dem, som de kan undersøge og skubbe rundt med. De opdager starks (selvom de endnu ikke kan se tydeligt) når der er noget nyt i kassen og søger hen til det. De er begyndt at lege indbyrdes, bjæffe og knurre og stavre lidt rundt.
Faktisk er de allerede vokset fra fødekassen og skal over i kravlegården.
26 dage gamle
Hvalpene har skiftet bopæl og bor nu i et stort velindrettet bur midt i stuen. Her har de mulighed for at kunne røre sig, og især for at blive udsat for alle hverdagens lyde og indtryk. Som det fremgår af billedet er støvsugning et af emnerne på skemaet om søndagen, ligesom fjernsyn, musik, samtaler, gæster og madlavning indgår i pensum resten af ugens dage.
Kuldet har nået en alder, hvor de skal socialisereres og møde andre dyr og mennesker. I første omgang forskellige tobenede gæster. Her er min svogers søn og hans kæreste på besøg.
Man tager udfordringerne i stiv arm - og begejstringen er gensidig.
Der er for lidt udfordring i kun at kravle rundt på bløde tæpper i buret, så ind imellem får de en gårdtur på det glatte stuegulv. Det er som at færdes på glatis - heldigvis er mor lige i nærheden og så er det nemmere at tage spagatturen i stiv arm - og lige prøve at nuppe en tår mælk undervejs.
Øvelse gør mester og som man ser på billedet til højre, kommer balanceevnen og benkontrollen gradvist på plads.
Nederst til højre får mor en forsigtig pote som oplæg til lidt kontaktleg.
Hvis du sammenligner med det allerøverste billede af de nyfødte hvalpe, vil du allerede kunne se en betydelig forskel. Og vi er ikke en gang halvvejs til de 8 uger!
Øregangen er åbnet, så nu er der fuld attention på alle sanser.
Fast føde er kommet på programmet, som supplement til mors mælk. Og der bliver spist med stor appetit.
Jeg har lagt en gammel (renvasket) karklud ind til dem, og den første trækkeleg er allerede i gang.
32 dage gamle: Gremlins-alderen
I takt med at hvalpene er blevet mere sikre på benene er de i stigende grad begyndt at udforske omgivelserne.
De bor stadig i deres indhegning midt i stuen, men får en "gårdtur" nogle gange om dagen, typisk i forbindelse med at vi selv holder pause eller spiser.
For hvalpene er det enormt spændende med alle de nye ting at bide i, men for menneskene kan det være lidt af en prøvelse. På billedet herover er det Jaki som prøver at pille strømpen af mig, mens Jóka nedenunder forsøger at fortære min ene sko.
Heldigvis bliver en hel del af energien brugt på indbyrdes brydekampe, hvor de hurtigt lærer bidehæmninger: Hvis man bider for hårdt, siger den anden "piv" og trækker sig og så er legen afbrudt.
Táta er en meget kærlig og årvågen mor, som hele tiden sørger for at alt går rigtigt til
Der udforskes nye materialer. På billedet øverst er der kamp om et lille stykke zebraskind, og nederst går den vilde jagt ind under kommoden efter en tennisbold.
Den megen aktivitet er medvirkende til at hvalpene stadig kører flade efter en halv times tid. Men de træder også hver især mere i profil som forskellige indvider.
På billedet til højre er Jalda blevet fanget midt i en tissetår.
Nedenunder kan man se, hvordan tænderne efterhånden er kommet frem og er ved at blive brugbare redskaber.
39 dage gamle: Klar til det store udendørs liv
"Tante" Bjalla har hidtil holdt sig på afstand, men er nu ved forsigtigt at involvere sig med spradebasserne.
Heldigvis viser de hende den behørige respekt og ydmyghed.
På billederne til højre går den vilde jagt i gården. Det er noget som trætter, så Jaki får lige et lille hvil, før han stormer videre.
Det store hit i denne uge har været en legetunnel fra Ikea. Den tjener dels det pædagogiske formål at vænne hvalpene til at bevæge sig gennem rør og lignende og ikke lade sig gå på af et uroligt underlag - og dels er den bare super sjov leg.
Herover er Jalda på vej igennem røret.
Her kommer Jaki
Og til sidst Jóka
Hvalpene skal også socialiseres og derfor bliver de introduceret til flere og flere fremmede. På billedet til højre hilser Jaki på min far (84 år) og der er tydelig, gensidig interesse.
Nedenunder er halvsøster Idun på visit. Hun klarer opgaven i stiv arm. Selv om hun ligner Táta meget, så er hvalpene ikke spor i tvivl om at hun er en fremmed, men de møder hende med forsigtig interesse og konstaterer hurtigt "at hun er en af vore egne".
Hvalpene er nu gamle nok til at få deres første ormekur. De skal have piller tre dage i træk. Her står
første portion afmålt og opblødt, klar til at blive hældt på en sprøjte og sprøjtet i gabet på de intetanende små. Det smager afskyeligt, men glider ned alligevel.
Bagefter er det godt at skylle efter med en ordentlig slurk hos mor
Det er nok ikke noget man vokser fra lige med det samme
Jóka har fundet en tryg soveplads under træskulpturen af et vildsvin. Her er hun godt beskyttet.
46 dage gamle - og far kommer snart på besøg!
På billedet ovenover ses et godt eksempel på første klasse samarbejde. Ved fælles hjælp har hvalpene fået Ullas lille godbidstaske hevet på gulvet og er nu i gang med at gå på rov i dens indre.
I det ret milde efterårsvejr er det pragtfuldt for hvalpene at komme ud og lege i gården. Jóka og Jalda har "grønne fingre" og hjælper ivrigt til med at beskære planterne.
På billedet til højre er tante Bjalla blevet sat til at være gårdvagt. Hun er en skrap moster og de små viser hende stor ydmyghed. Bjalla knurrer meget for at sætte sig i respekt, men kunne aldrig finde på at krølle et hår på hvalpene.
Så både for hende og de små er det en god oplevelse.
Meget af tiden udendørs går dog også med at lege, især med at trække og flå og hive i alt hvad de får lov til.
Hvor legemønsteret i de seneste uger har været præget af at prøve kræfter og slås indbyrdes, er de nu i stigende grad begyndt at samarbejde om at løse små udfordringer.
I takt med at bladene falder af træerne kommer der flere og flere ting at boltre sig i. Herligt!
Nedenunder efterårsbilledet er et foto fra vores lille hvalpetræf søndag. Her kom hvalpenes far Andi med sin familie og fik lejlighed til at hilse på sine tre børn og et par af vores kommende hvalpekøbere.
Stuen var fuld af mennesker og hunde, og det gik livligt til.
I begyndelsen var Andi noget foruroliget over, hvad hans og Tátas lille sommerstævnemøde kunne afstedkomme, men efter en halv times tid så han ud til at sætte pris på sin indsats.
Jørn blev væltet på gulvet og fik sig en krammer med Bjalla og Jalda.
Jaki og Jóka benyttede lejligheden til at trække tov. Det er lidt svært at stå ordentligt fast på sådan et glat trægulv.
Og efter al den tumult er det Jaldas tur til en timeout.
53 dage: Fuld fart over feltet...
Som du tydeligt kan se på billederne her, er vi nu nået til den utæmmelige energis fase.
Det er i disse uger, at hvalpens fysik og motorik virkelig bliver opbygget og udviklet. Det sker gennem drabelige slåskampe i tempofyldt leg, og medfører adskillige knubs og slag, som stort set alle bliver taget i stiv arm. Her er der ikke nogen, som lægger sig ned og græder eller skal trøstes af mor!
Tværtimod: som du kan se på billedet til højre afværger hun skarpt et angrebsforsøg og sender Jóka flyvende til jorden.
Af andre oplevelser i denne uge, er det vigtigste vel, at kuldet blev hvalpetestet, chipset og helbredsundersøgt ved dyrlægen. Alt blev klaret med bravour, og hvalpekøberne har nu hver især fået besked om, hvilken hvalp der bliver deres, og om der er ting de skal være særligt opmærksomme på i prægningen, efter at hvalpen er kommet hjem.
