Her taler jeg ikke om de slimede klatter, som man skrider rundt i på stranden i sensommeren, men om de levende eksemplarer som bevæger sig rytmisk og graciøst, frit svævende i vandet.

De er mere interessante, end man umiddelbart tror, bl.a. med en ret anderledes og stærkt udviklet formeringsteknik, en slags mellemting mellem animalsk og botanisk formering. De har fanget min opmærksomhed i nogle år – ved du at de kan være både 4 og 5-delte? – og de har stået model til nogle forstudier af skåle som jeg leger med for tiden.

Visioner

Når jeg skal løse en opgave ud fra en kundes tanker og ønsker, eller selv vil udvikle et produkt som er en udløber af en oplevelse eller behov, opstår der meget hurtigt et billede og en følelse af hvad det er jeg vil nå frem til – en vision.

Sjældent bliver det den første idè der føres videre og ender i fysisk form. Men alligevel er der en væsentlig værdi i første tanke, der er de ingredienser der giver “vitaminer”til den endelige form.

Sådan er det med mine vandmænd og gobler. De er ikke blævrende og udflydende i min vision, nej de er smukke bevægelser, poesi , farverne er lyse lette og elegante, og understrejer skønheden jeg føler og ser når de ændre form under pumpebevægelser der får dem til at svømme op og ned. Vandmanden går fra at ligne en krukke til at vide sig ud og få strutskørt for at ende med at ligne en asiet der hænger i havets overflade. Den fornemmelse har jeg brugt som drivkraft i mine lerskitser og når jeg genkender vandmandsfølelsen er jeg ved at være fremme og visionen kan ende i fysisk form.