Jeg bruger ind imellem det kostbare og efterhånden sjældne polérguld på nogle få ting i min produktion. Rejeskålen skal f.eks bare have de smukke gyldne penselstrøg.
Når de lægges på den glasurbrændte skål som “reje-følehorn” er det en rødbrun flydende masse som lægges på den mørkeblå overflade og den rosa reje. Det er næsten kun til at se, hvis en stærk belysning fanger den lille refleks i den våde malbare masse.
Skålen brændes i ovnen, så guldet smelter ind i skålens overflade og Gummi Arabicummet (der smidiggør massen), forsvinder sammen med den karakteristiske lugt af brændt gummmi. Når skålen tages ud af ovnen glinser guldet kun svagt – men jeg kan få det til at stråle når jeg polerer på det med en finger.