• Souvenirkrukker med skaller og rokkeæg på låget
  • Argonauter
  • Forvitrede gopleformer
  • Stor åben søpindsvinekrukke
  • Porcelain-25
  • Hvidt søpindsvin med grønne huller
  • Porcelain-22
  • Det varme lys i vintermørket
  • Porcelain-24
  • Porcelain-21
  • Konkyliekrus i porcelæn, brændt i en brændefyret ovn
  • Gopleformer med tangbeklædte kanter
  • Søpindsvin i knibe
  • Blå Fungia-koral
  • Porcelain-20
  • Fligede krukker med forbillede i Fungia-koraller
  • Detalje af gopleform med tangkant
  • Søpindsvin på havets bund
  • Gopleformer med tangplanter på kanten
  • Porcelain-23

Brændefyret porcelæn

Unikke brugsting i højtbrændt lertøj har været mit felt igennem de første 40 år af mit keramiske liv.
Med årene har jeg gradvist ladet strandskaller, gopler, rokkeæg og konkylier trænge sig på i mit formsprog.
Derfor har jeg haft et behov for at forstyrre lertøjets pæne, glatte overflade og rene farver, og tilføre lidt “natur”.
I en årrække skete det med hjælp af en airbrush, som jeg brugte til at skabe skygger i farven.

Men i 2016 fik jeg så muligheden for at arbejde mig ind på porcelæn, et meget anderledes materiale. I løbet af kort tid fandt jeg frem til den måde porcelænet skulle håndteres på, og nye muligheder åbnede sig. Det var pludselig muligt at få udtrykt en "råhed" jeg havde savnet. Porcelænet kræver ikke så stor en finish som lertøj for at udstråle det jeg ønsker.
Jeg udførte en lang række emner i porcelæn og deltog i en brænding i en stor brændefyret ovn, hvor vi kæmpede i et døgn for at brænde temperaturen op på 1300 grader og holde den der i 4 timer. Det er som at fodre en umættelig drage, varmt og uudholdeligt og vanvittigt fascinerende på samme tid.
Mens temperaturen er oppe bliver der indkastet soda med passende mellemrum. Den blander sig med asken og lægger sig som en glasur, lidt lige som aflejringer på havbunden. Rustikt og blødt på samme tid. Og meget forskelligt i udtrykket, afhængig af, hvor i ovnen, emnet har stået.
3-4 døgn efter brændingen kan døren åbnes og med nerverne uden på tøjet og stor ærefrygt tages indholdet ud styk for styk. Der afdækkes ind imellem katastrofer, men heldigvis også meget tit mirakler. Resultaterne er fascinerende og rammer dybt i min sjæl.

Som det fremgår af billederne ovenover, er de nye værker af en anden karakter end lertøjet. Formgivningen er langt hen ad vejen den samme, men hvor jeg i hele mit keramiske liv har arbejdet med en klar farveskala, som jeg giver nuancer og karakter med forskellige lag farver og airbrush, har jeg nu fået en anden type modspil.
Derfor vender jeg tilbage 3-4 gange hvert år for at lære væsenet at kende, og hjembringe nye værker der emmer af vild natur.