Mørkets Lys

  • 23. november 2019

Jeg udstiller nye gopler i porcelæn med LED-lys. Udstillingen forgår i mørke!

I et par år har jeg været stærkt optaget af gopler.
Min interesse har ført dem ind i porcelænet, hvor jeg har omsat dem til lamper og figurer. Og ikke nok med det - de bliver nu udstillet på vores lokale kunstforening, SAK, på udstillingen "Mørkets Lys".

For 2 år siden fik jeg idéen til at udstille i mørke for at lede opmærksomheden hen på betydningen af mørkets evne til at skærpe vores andre sanser, og de oplevelser vi går glip af ved altid at bevæge os i fuldt oplyste omgivelser.
Jeg udstillede i december 2017 sammen med 5 kolleger i mørklagte lokaler hvor vi ved hjælp af ganske små mængder diodelys fik skabt en eventyrlig oplevelse.
Den response vi fik var overvældende, så vi besluttede at gøre det igen, med nye ting og med udnyttelse af de erfaringer vi fik fra den første udstilling.

Ud over gopler har jeg også nye Fungiaskåle i stentøj og krukker med udslæt som er brændt i brændefyrede ovne...

Det vil det glæde os at se dig til ferniseringen på "Mørkets Lys" lørdag d. 30. november 2019 kl 14.00-16.00.
SAK ligger i Vestergade 27, 5700 Svendborg.

Og hvis du ikke har tid den dag, vil udstillingen være åben i 14 dage, frem til 15. december.