Wrapvase

Vasen “How to Wrap Flowers”

Over hele jorden kendes kræmmerhuset som den universelle indpakningsteknik, med avispapir eller store blade som det forhåndenværende, billige materiale.
I Europa er det stadig den mest anvendte indpakning til afskårne blomster.
Når man kommer hjem fra torvet med sin nyindkøbte buket, har den lille hemmelighedsfulde pakke sin egen poesi.
Med vasen “How to Wrap Flowers” forsøger jeg at bringe denne følelse med ind på stuebordet.
Vasen har den egenskab at den støtter blomsterne, mens de suger vand og vokser sig større. Derfor taber tulipanerne og roserne ikke så let hovedet, men holder sig friske og præsentable i længere tid.

Den store vase koster 1400.- og den lille 950.-